Nogle af mine billeder på Flickr

mar 122011
 

Jeg har et Nikon SLR kamera, en Nikon blitz og man vist nok fjernudløse blitzen fra kameraet og alligevel tage fordel af blitzsystemet med den automatiske lysmåling. Men HVORDAN gør jeg. Jeg kan ikke finde det beskrevet nogen steder, heller ikke i Nikons manualer.

Ja det er rigtig nok. Nikons blitzsystem CLS (Creative Lightning System), nok verdens mest avancerede blitzsystem, giver bl.a. mulighed for at fjernstyring af op til 3 grupper af blitze (der kan være lige så mange blitze i hver gruppe som man ønsker) på 4 forskellige “kanaler” så op til 4 fotografer kan arbejde i samme rum uden at man lige pludselig styrer hinandens udstyr. Fjernstyring er bare en del af Nikons CLS.

Det er desværre dårligt beskrevet i Nikons manualer og alle steder er der kun beskrevet den ene del af udstyret, enten kameraet eller blitzen. Begge dele skal indstilles for at det virker og særligt er menuen på Nikons SB-600 ikke særlig intuitiv.

Eksemplet her er baseret på et Nikon D80, men alle Nikon fra D70-D90 & D100-D300 & D7000 kan fjernstyre Nikon blitze der supportere fjernstyring. Andre Nikon Dslr understøtter også teknikken, men kræver en ekstern enhed til selve styringen. Det kan være SU-800 eller en SB-700,  SB-800 eller SB-900.

Kamera indstillinger (D80)

Blitz menupunkt

Commander menupunkt

Commander indstillingerne

Ovenover ses menupunkterne fra et Nikon D80. Menuen er meget ens på alle de kameraer der kan bruge den indbyggede blitz til at fjernstyre Nikon blitze.

  1. Først vælges menupunktet “Build-in flash
  2. Dernæst vælges at den indbyggede blitz skal agere “commander”
  3. Herefter sættes indstillingerne. Det er vigtig at blitzene og kameraet er indstillet til samme kanal, da det ellers ikke vil virke. Der kan vælges mellem kanel 1, 2, 3 & 4 for at flere fotografer kan arbejde i samme lokale uden at forstyrre hinanden, eller man kan have flere forskellige lyssetup.

Blitz indstillinger (SB-600)

Dette er den ‘lille’ prisbillige Nikon entusiastblitz men den fungerer rigtig godt. Indstillingerne på blitzen gennemgås herunder step for step. Umiddelbart kan det godt virke lidt kompliceret, men i hverdagen virker det nu ganske godt, selvom jeg ville foretrække en dedikeret knap som der er på den noget dyrere SB-700. Hvis du først har forstået dette kan du bruge alle Nikons fjernstyrbare blitze. Princippet er det samme, og det bliver ikke mere kompliceret end på den ‘prisbillige’ SB-600.

  1. For at komme ind i menuen holdes ‘ZOOM’ og ‘MINUS’ knappen nede et par sekunder
  2. Inde i menuen ændres tilstand på valgte menupunkt med ‘MODE’ knappen. Vær opmærksom på at med ‘PLUS’ og ‘MINUS’ tasterne kan man også komme ind til andre menupunkter på blitzen.
  3. Den trådløse tilstand slås til og fra med knappen ‘MODE’
  4. Menuen forlades ved at trykke på ‘ON/OFF’ knappen.
  5. Dette er nok. Du er klar til fotografere trådløst, hvis din blitz i forvejen er stillet til den rigtige kanal og gruppe. Hvis ikke kan du let ved at trykke på ‘MODE’ knappen når blitzen er i trådløs tilstand skifte mellem at man vælger kanal eller gruppe. Første tryk er kanal, andet tryk er gruppe.
    Med ‘PLUS’ og ‘MINUS’ tasterne kan der vælges mellem kanalerne 1,2,3 og 4, så flere fotografer kan arbejde uden at forstyrrer hinanden eller man kan have flere lys setup som man skifter imellem.

    – VIGTIG! Både kamera og blitz skal være indstillet til samme kanal for at det virker.

  6. Herefter kan man ved endnu et tryk på ‘MODE’ knappen skiftes til vælge mellem gruppe A, B eller C. Dette gøres også med ‘PLUS’ og ‘MINUS’ tasterne. Man kan godt have flere blitz i samme gruppe. De vil så blive bedt om at affyre den samme mængde lys under eksponeringen.
    (n.b: Hvis de så ikke har samme afstand eller vinkel/zoom til emnet vil deres lysmæssige påvirkning på emnet alligevel være forskellig)

“Hvordan gør jeg?” instruktions video

Her er et par videoer fra youtube der viser hvordan man gør. Der er rigtig mange videoer på youtube om emnet, men ikke alle er faktuelt rigtige. Disse har også et par “skønhedsfejl”, men er ganske udmærket til at forstå og komme i gang med at fjernstyre sin Nikon blitz.

Indstilling af udstyret:

Brug af udstyret i praksis:

Beslægtede indlæg:

  One Response to “Fjernstyr Nikon blitz med CLS”

  1. Good blog post, nice efforts. It couldn’t appear to have been penned any better. Reading this article piece of writing reminds me about my old boss! He usually kept babbling about this. I will email this post to him. Pretty confident he will probably have a high-quality read. Appreciate your posting!

 Leave a Reply

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)